torsdag den 19. april 2012

Elsebeth Egholms ny roman - De døde sjæles nat


Ny roman af Elsebeth Egholm ”De døde sjæles nat” udkommer den 26 April 2012. Igen for anden gang er det Dictes søn Peter Boutrup der er hovedperson. Ham mødte vi for første gang i ”Tre hundes nat”en krimiroman fra 2011.


”De døde sjæles nat” har flere af personerne med fra ”Tre hundes nat” det er blandt andet Politimanden Mark Bille Hansen, og den professionelle dykker Kir Røjel, de skulle efter sigende blive involveret i en kompliceret sag om henrettelser af unge mennesker, og en forsvinden af en dreng, Magnus som er hans døde barndomsvenindes bror.

”De døde sjæles nat” er en krimithriller. Fortællingen begynder den 31 Oktober – på de døde sjæles nat. Peter Boutrup er på kirkegården for at besøge sin barndomsvenindes Mys grav, hvor han bliver opsøgt af barndomsvenindens mor, hun vil have ham til at finde sin søn altså Magnus som er forsvundet. Efterfølgende begynder der at ske mystiske hændelser omkring Peter Boutrup.


”Tre hundes nat” er en bog jeg kun kan anbefale at man læser. Det var den bog der fangede min opmærksomhed omkring Elsebeth Egholm. Så jeg har absolut set frem til endnu en krimi om Peter Boutrup, så skal ud at investere i ”De Døde Sjæles Nat” på torsdag den 26 April 2012 hvor den jo så langt om længe udkommer. Glæder mig som et lille barn til at få fingrene i den.


Venligst JKKN

Elsebeth Egholm må vige for Jussi Adler

Jeg har fo et lille stykke tid siden været ude at investere i hele serien om afdeling Q af Jussi Adler-Olsen, som indtil nu består af 4 bøger i krimigenren.
Jeg er lige blevet færdig med krimien ”Kvinden i buret” og er utrolig begejstret over den, og priser mig lykkelig for at der allerede er tre mere klar på hylden.

Jeg sidder allerede med toeren som hedder ”Fasandræberne” og som åbenbart ikke kun er en krimi, men en krimithriller som der står på forsiden.
Ikke mindst Jussi Adler-Olsens skrivestil har fanget mig. Den fangede mig lige fra første øjeblik, og til allersidste side. Det er den første bog der har formået det indnu. Jeg var ellers i gang med Elsebeth Egholms "Personskade" som er en del af en serie som jeg i midt i at læse, og hendes serie om journalisten Dicte havde nemlig også fanget mig.
Men efter jeg købte mine allerførste og længe ventet bøger af Jussi Adler-Olsen om afdeling Q, blev jeg nød til at læse lidt af den, men at den skulle fange mig så vildt og tage over Dicte-serien var bestemt ikke planen. Sådan er det nu blevet.

Og jeg må ærligt indrømme at selvom jeg har skamrost Elsebeth Egholm, hvilket jeg naturligvis stadig står ved og hun stadig fortjener, må jeg sige at Jussi Adler-Olsen er en hel anden stil, en stil som jeg virkelig er tiltrukket af. Men Elsebeth Egholms krimier er femikrimier, mens man ikke kan sige det samme som Jussi Adler-Olsen som er krimi når det er bedst og den næste i række så krimithriller. Måske jeg bare havde brug for noget andet end femikrimier efter at have læst to og en halv af dem, men må sige at jeg nu stadig glæder mig til at læse mere om Dicte, jeg har fået et dejligt forhold til hende, meen det bliver nok først når jeg er færdig med de fire bøger om afdeling Q.

Så må Dicte-serien vente lidt endnu. Jeg har mange nyere bøger på min boghylde som jeg glæder mig til at læse, flere serier som er komplette. Jeg er af den opfattelse at man læse hele serien hvis man er gået i gang i en man synes om, og i den rigtige rækkefølge for at få mest ud af det, man skal gøre det færdigt man er begyndt på, men omvendt skal man læse hvad man har mest lyst til, uanset om en anden bog eller en hel serie må vige pladsen for noget mere interessant.
Desuden læser jeg Natascha Kampusch`s 3096 dage ved siden af.
Jeg får i løbet i næste uge opdateret mine boganmeldelser på de bøger som jeg har læst, men endnu ikke er blevet anmeldt her på siden.


Men jeg kan allerede varmt anbefale Jussi Adler-Olsens serie om afdelingen Q, den er virkelig fængende. Må heller lige få set hvad toer byder på med det samme :-)


Venligst JKKN

tirsdag den 10. april 2012

Grammatiske Huskeregler - Hvornår bruges mig og jeg?

Hvornår er det lige man bruger mig og hvornår bruges jeg i sætningerne?
Problemet med mig/jeg er ikke i starten af sætningerne, men i slutningen. Hedder det ”Anna og jeg gik til festen?” Eller ”Anna og mig gik til festen?”


Den grammatiske regel er at man bruger jeg, når det er grundled (subjekt) i sætningen. Fx "Anna og jeg går på vejen sammen".

Man bruger mig, når det er noget andet end grundleddet. Fx "Tøjet var som skabt til Anna og mig".


Huskeregelen:
Og min dejlige huskeregel; Er at man kan huske det ved at fjerne alt det der står før jeg/mig og evt. det efter hvis det lyder underligt. Det gælder om at korte sætningen helt ned, så springer det som regel lige i øjnene på en, hvad der er rigtigt og forkert. Og læs det gerne højt, for at være helt sikker, her har huskeregelen brug for at man lytter til hvad der lyder rigtigt og forkert.

Fx
"Anna og jeg går på vejen sammen" vil så blive til ”jeg går på vejen" og det er tydeligt at man ikke bruger mig i dette tilfælde ”mig går på vejen” skulle meget gerne lyde helt forkert, som babysprog.

Fx
"Tøjet var som skabt til Anna og mig" bliver til ”Tøjet var som skabt til mig” igen er det let at høre hvad der er rigtigt og forkert grammatisk.


Venligst JKKN