Hun er netop lige flyttet tilbage
til sin hjemby, hendes elskede Århus, hun er nyskilt, og er flyttet
ind i den gamle rockerborg med hendes teenager datter Rose.
I denne første bog får man styr
på personerne i serien som strækker sig udover 6 romaner. Jeg synes
virkelig godt om Dicte som person, og elsker det realistiske univers
Elsebeth Egholm har skabt.
Så mange gode vendinger, smukke
sprogblomster, den er så godt sat sammen, og plottet er så
gennemført. Jeg elsker den.
Romanen er nok af den type man kan
kalde en femikrimi, og skal man læse andre af bøgerne i
Dicte-serien, kan jeg kun varmt anbefale at man starter her. Jeg vil
ikke afsløre mere end det man egentlig kan læse sig til på
bagsiden, da det kan ødelægge hele bogen for andre – har selv
prøvet det, det er virkelig, virkelig ærgerligt !
Men giv dig roligt i kast med
serien hvis du overvejer det, den er virkelig det værd.
Venligst JKKN