torsdag den 23. februar 2012

Færdig med ”Selvrisiko” af Elsebeth Egholm – Begyndt på næste i Dicte-serien - ”Personskade”

Det tog mig desværre noget tid at komme igennem den første bog Skjulte fejl og mangler i Dicte-serien af Elsebeth Egholm pga. tidsmangel i juletiden, selvom man skulle tro at der var god tid til at læse, desværre blev det ikke sådan for mig. Det ærgrede mig at jeg skulle læse bogen over så lang tid, så jeg måtte læse den gennem igen, så at jeg kunne følge ordentlig med.
Heldigvis kom jeg igennem Selvrisiko på 2 uger, så det er okay. Og jeg er allerede i gang med den tredje i Dicte-serien som hedder Personskade, eller jeg er lige begyndt og der er knald på lige fra første kapitel. Det glæder mig. Jeg elsker krimier, og de må gerne være grafiske og grove, hvis man kan sige det sådan. Men jeg synes absolut godt om Selvrisiko, det var spændende og overraskende.

Så jeg glæder mig til at komme videre i serien, og jeg må indrømme at jeg bedre kunne lide Selvrisiko end den allerførste som var Skjulte fejl og mangler som handlede meget mere om veninderne, end en egentlig krimi. Der var meget information, men som jeg alligevel synes er vigtig fordi nu kender man personerne, så behøver man ikke bruge tid på at sætte sig ind i det i hver bog, det er jo fordelen ved at både skrive og læse en serie. Nå men ikke mere om det, jeg er godt i gang med at skrive boganmeldelser af disser to bøger, så de kommer snart på bloggen.


Venligst JKKN

Digt – Min Kærlighed

Elsker dig

elsker kun dig

du er min

min

den jeg elsker



Savner dig

savner kun dig

du er min

min

mit savn



Forelsket i dig

forelsket kun i dig

du er min

min

min store forelskelse

onsdag den 22. februar 2012

Konkurrence - Slogan til virksomheder med deadline 30 Marts 2012

Så har Kort&Godt igen udgivet en konkurrence, denne gang er det en slogan konkurrence, jeg synes det kunne være en god øvelse at sætte hovedet i blød for at finde det rette slogan. De forskelle virksomheder der deltager kan du læse mere om på siden.

Digt - Digt om kærlighed

jeg husker den første nat så tydeligt
Jeg lå i dine arme
dine arme der beskyttede mig
jeg græd da du sov
græd som pisket
græd
græd
græd
for første gang følte jeg kærlighed
men jeg var bange
så bange
så bange
så bange
kun 17år gammel
hvem havde troet det skulle forsætte
en stormfuld forelskelse
flytte sammen
forlovelse
ægteskab
ægte kærlighed selv den dag i dag
min bedste ven
min elsker
min ægtefælde
så lykkelig
så lykkelig
selv efter 10år
det havde jeg slet ikke turde håbe
den nat jeg græd i dine arme
i dine arme
i dine arme
i dine arme
jeg elsker dig så inderligt
så inderligt
så inderligt

Konkurrence - Science Fiction med deadline 31/12-2012

Så kommer der en Science Fiction konkurrence, som er en årlig konkurrence inde på sciencefiction.webbyen.dk. Jeg har deltaget i konkurrencen før, men nu da der er så lang tid til deadline kunne det da godt være at man skulle give det et forsøg, selvom det helt sikkert bliver en udfodring, da jeg primært skriver realitiske noveller. Men det gælder jo om at udfodre sig selv, og hvordan kan jeg vide om det er noget for mig, når jeg ikke har prøvet det før.... 

tirsdag den 21. februar 2012

Konkurrence til de lynhurtige – Skriv en Børnehistorie

Denne konkurrence er fra forfattersiden.dk, hvis du ikke allerede er medlem, kan jeg kun anbefale at du melder dig ind, specielt hvis du elsker at skrive, de har ofte konkurrencer som udloder en genvist. Og jeg vil absolut nå at se om jeg kan få at få strikket noget sammen til deadline, desværre så jeg først konkurrencen i dag, mig som ellers efterspørger konkurrencer til os forfatterspir, og bare i dag har jeg fundet i hvert fald to som jeg vil lægge ud, altså dette er den ene af dem. Men synes jeg faldt over noget mere, så er spændt på om jeg så rigtigt, og gjorde jeg det, kommer de naturligvis ud på bloggen hurtigst muligt.


Krav til historien:

Historie der henvender sig til børn

Max. 3000ord

Du bestemmer selv genre og tema



Det er lægges vægt på, meget kort fortalt:
1. Historien skal være fængende hele vejen igennem.

2. Der skal være mening i historien.

3. Det giver ekstra bonus, hvis forfatteren magter balancen i at lægge et ekstra lag af forståelse ind i historien dvs. at den voksne, der læser bogen, fanger nogle pointer, som barnet ikke nødvendigvis lægger mærke til.


Gå ind på siden for at få en meget mere dybtegående beskrivelse af konkurrencen, der står meget mere om hvad der lægges vægt på når den bedømmes.

Dette er blot et indlæg for at gøre opmærksom på konkurrencen, og lige hurtigt give dig som forfatterspir et overblik, om det er noget for dig.

Direkte Link til konkurrencen:





God fornøjelse – Venligst JKKN som naturligvis selv er medlem af forfattersiden.dk.

Derinde hedder jeg JKKN¤ :-D











søndag den 19. februar 2012

Grammatikkens Huskeregler - Vågne eller Vække ?

Hvornår er det nu at man bruger vække og hvornår er det vågne?
Den helt korte version er:
Man bliver vækket af nogen eller noget.
Man vågner af sig selv.

Huskeregel:
Jeg hader at blive vækket
Jeg vil heller vågne af mig selv

Her er lidt mere forklaring:
Når man vågner er det noget man gør af sig selv. Altså når man vågner helt af sig selv.

Vække er noget man bliver af nogen eller noget, fx en person der ryster i en eller taler til en for at vække personen eller andet levende. Det kan også¨være høje lyde, en banken på døren osv. der vækker en.


Et eksempel:
En masse høj larm fandt sted lige uden for vinduet, snart ville det vække alle beboerne. Flere og flere blev vækket af balladen. Hun vågnede lidt efter da skænderierne var på sit højeste, hurtigt smuttede hun hen til vinduet for at se. Normalt vågnede hun ikke om natten, men den larm havde vækket hende denne nat. Pludselige opdagede de to der skændtes at de have vækket hele blokken.


Venligst JKKN

lørdag den 18. februar 2012

Nyt Vampyr Tema på Dagens Øvelse Bloggen

Nyt Vampyr tema på Dagens Øvelse Bloggen i forbindelse med den kommende vampyr konkurrence, se mit indlæg om konkurrencen: http://forfatterjkkn.blogspot.com/2012/02/novelle-konkurrence-om-vampyre-deadline.html#more

Planlægger du selv at være med i konkurrencen, kunne du måske være med, og bruge nogle af disse øvelser som jeg har tænkt mig at gøre det.

Dagens Øvelse den næste lange tid vil handle om vampyrer af den simple grund at jeg planlægger at deltage i en konkurrence som skal omhandle vampyrer, så tænkte jeg hvorfor ikke forbedre mig ved at bruge det, som dagens øvelse ved at skrive små tekste, digte finde på ord osv. som omhandler vampyrer


Så tema for Dagens Øvelse her på siden den næste lange tid vil være Vampyrer. Jeg har aldrig haft et tema før i Dagens Øvelse, men synes det er en oplagt mulighed for at få skrevet og tænkt lidt på vampyrer hver dag, på den måde får jeg måske også en god ide til hvad min novelle i konkurrencen.



Venligst JKKN – GO SKRIVELYST

onsdag den 15. februar 2012

Novelle Konkurrence om Vampyre - Deadline 31 Maj 2012

Jeg synes for tiden er der noget lavvandet når det kommer til konkurrencer både med digte, noveller osv. så hvis nogle af jer derude falder over en som i synes kunne være interessant for andre at deltage i, så send endelig et link til mig på forfatterjkkn@live.dk

Når det så er sagt har jeg søgt med lys og lygte efter nogle konkurrencer, som kunne have interesse for os som hungre efter at deltage i en. Endelig dukkede der så en novellekonkurrence op med deadline den 31 Maj 2012, så der er jo god tid. Og det gode ved præcis denne konkurrence er at der er nogle udmærket, måske endda rigtig gode præmier til første (2.500kr samt et frieksemplar), anden (1.000kr samt et frieksemplar) og tredje pladsen (500kr samt et frieksemplar) , samt til nogle øvrige udvalgte noveller (et frieksemplar)

mandag den 6. februar 2012

Endelig Færdig med ”Skjulte fejl og mangler”

Endelig lykkes det efter seriøs lang tid, at jeg blev færdig med den første bog i Dicte-serien ”Skjulte fejl og mangler” af Elsebeth Egholm, og sikke en skøn læseoplevelse.....