Dette er mit resultat på "Min Daglige Øvelse"
Læs nederst hvad dagens øvelse gik ud på.
prøv evt. selv.
Celina ventede tålmodigt i den røde læder stol foran det kæmpe store ophængte spejl. Hun bladrede rastløs rundt i nogle af de gamle fedtet ugeblade der lå på glasbordet foran hende.
Spejlet blev ved med at fange hendes opmærksomhed, helt ufrivilligt gled blikket konstant hen i det nypudsede spejl, med store lyspærer hele vejen rundt om. Rummet var ikke specielt stort, så hun kunne stort set se alle steder igennem spejlet, hvis hun rykkede sig lidt rundt i stolen.
En negletekniker vimsede let rundt imens hun fandt sit medbragte udstyr frem, som var pakket omhyggeligt ned i et par skinnede meltal kufferter.
Med blikket diskret rettede ind i spejlet, fulgte Celinas brune øjne interessant den yngre kvinde. Hendes lange mørke, næsten helt sorte hår, sad stramt sat tilbage i en elastik, der holdte den lange hale sammen. ´
Celina beundrede kvinden som venligt havde præsenterede sig som Kate, da hun i hast over forsinkelsen, kom væltende ind af døren. Hendes Amerikanske accent var tydeligt. Hendes stemme var let og lys uden at være skinger på nogen måde. Hun virkede så frisk, så ubegribelig overskudsagtig.
Celina var blevet placerede i gæsterummet, hendes navn var skrevet på et stykke A4 ark med en stor fed sprittusch, og under det hængte et klistermærke hvorpå det forbød alle uvedkommende at trænge ind i rummet.
Væggene var malet helt mørkerøde, der var ingen vinduer, og alle nips og møblement var holdt i de røde toner. Lyset i loftet måtte være ligeså stærk som den 100W pærer hendes bedstemor, havde til at hænge i sit hyggelige køkken ude på gården.
Der lugtede egentlig godt i det lille rum, en let duft af parfume og make up, blandet med en faktisk behagelig klinisk duft.Et ophæng som et fin tapet af sort hvide protræts foto af tidens gæster, fyldte rummets ene aflange væg.
Det var som om man kunne fornemme alle de vigtige gæster, der havde opholdt sig i backstages rummet gennem de mange år på det Gamle Teater. Celina kunne let forstille sig hvordan de var blevet klargjort til at optræde foran en kæmpe sal af ventende mennesker.
Negleteknikeren begyndte at fortælle om sig selv, i stedet for at stille spørgsmål om Celina, som alle andre der kom i kontakt med hende gjorde. Det gjorde kun Celina endnu mere interesserede i hende, og for en gangs skyld lyttede Celina intens til en andens ord.
Negleteknikeren var flyttet fra USA da hun var 17år gammel modvilligt, da hendes mor havde fundet sig en dansk mand. Hun fortalte om dengang de boede i USA, hvordan hun allerede som 8årige, havde lært at lave papir-manicure af de ældre piger i ghettoen. Det var den måde de helt fattige pyntede sig.
Negleteknikeren smilede lidt i mens hun fortalte historien, men der lå en stor alvor lige bag det søde smil.
Tænk at nogle kunne være så fattige at de at lave negle af papir, Celina tænkte på den store forskel der var USA på rig og fattig, og tænke på om skællet mon var lige så stort herhjemme i Danmark. Det kendte hun egentlig ikke noget til. Hun var selv født med en guldske i munden, men hun kunne sagtens forstå at nu når de fra ghettoen skulle ud i samfundet, ville de gerne fremstå som alle andre.
Negleteknikeren fortalte videre om det store skel i USA på rig og fattig, hun fortalte at selvom mange af de nederste i samfundet bor klynget sammen i trailer-parker, og ghettoer, så kunne de godt gå i skole med nogle af de som var højere i samfundet, naturligvis ikke de allerrigeste, de havde deres privat skoler, og en privat lærer i hjemmet. Det tvang de fattige til at lave papirs negle, mange gik videre end det, de stjal tøj, smykker fra butikker, og andre begik indbrud. Bare for at blive anerkendt. Bare for at passe ind i samfundet.
Celina sagde tak, efter negleteknikeren havde færdigt gjort Celinas negle, noget hun normalt ikke ville sige til en negletekniker, eller til mange andre for den sags skyld.
Så så hun en sidste gang i spejlet og smilede anerkendende til det spejlbilledet, som hun forgudede så blindt.
Det ventende publikum kunne hun næsten fornemme. Hun var aldrig nervøs, men spændt på en behagelig måde.
Ude på den lange gang begyndte hun at varme stemmen op, hun smilte til negleteknikeren i døråbningen, hendes historie havde virkelig gjort indtryk.
Tænk engang papirs negle.
Daglig Øvelse: skriv tekst på min. 700ord, ret ikke igennem. Skriv en gang, kig ikke tilbage. Tjek kun stavefejl, samt en let grammatik. Find overskift. Slut.
Læs mere om hvad "Min Daglige Øvelse" er her:
