tirsdag den 11. oktober 2011

Boganmeldelse "Rødby - Puttgarden" af Helle Helle




Jeg må være helt ærlig, denne bog skuffede mig faktisk. Det er slet, slet ikke min stil.

”Rødby – Puttgarden” af Helle Helle er en hverdags fortælling som omhandler to søstre der arbejder på færgen mellem Rødby – Puttgarden.

Bogen er skrevet i et meget roligt tempo, jeg synes ikke handlingen er den store, udover at det blot er en fortælling som de to søstre og deres egentlig lidt kedelige liv efter min mening....

Jeg talte faktisk med bibliotekaren om bogen, og hun forklarede mig at det er Helle Helles stil. Det er min første bog af hende. Og selvom jeg ikke tror det er min stil, tror jeg trods alt at jeg vil give ”Det burde skrives i nutid” som er hendes nyeste roman en chance.

Nu elsker jeg også spænding, krimi, og action når jeg læser, så det forklarer måske hvorfor jeg synes denne bog er kedelig, ensformig, og ikke specielt interessant.

Jeg måtte faktisk kæmpe mig gennem bogen, og havde virkelig lyst til at droppe den. Men jeg synes man skal læse en påbegyndt bog til ende. Man kan jo blive overrasket.
Nogle bøger skal først lige i gang, det synes jeg desværre aldrig denne kom rigtig i gang, jeg ventede hele vejen gennem på at det store skulle ske, bare et eller andet højdepunkt, det synes jeg desværre aldrig. Jeg havde ellers glædet mig til at læse den, men blev slemt skuffet. Men smag og behag. Og denne bog, var så tydeligvis ikke min kop te.

Jeg vil dog lige tilføje at den bibliotekar jeg talte med, godt kunne lide Helle Helles skrivestil, hun fortalte om hvordan hun elskede den rolige stil, hvor hun kunne slappe af, læse i et roligt tempo. Så jeg er slet ikke i tvivl om at mange elsker hende, desværre gør jeg bare ikke. Men som sagt vil jeg give den nyeste ”Det burde skrives i nutid” en chance, så må vi se efter jeg har læst den roman. I skal i hvert fald nok blive opdateret med min anmeldelse af bogen, når jeg engang får den læst.

Venligst JKKN

1 kommentar:

  1. Hej JKKN. Jeg har for nylig anmeldt bogen, samt været til et fordrag med Helle Helle.

    jeg har skrevet om det på min bogblog;
    http://xanadues-imagination.blogspot.com/2012/01/dette-burde-skrives-i-nutid-af-helle.html

    Er ikke synderligt begejstret for hendes skrivestil, men da jeg hørte baggrunden for den, så groede hendes historie alligvel lidt på mig.

    SvarSlet